Overlund Børnecenters mad- og måltidspolitik
I Overlund Børnecenter er der etableret en fuldkostordning, hvor der tilbydes morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad til både vuggestue og børnehavebørn.
Den mad der serveres, tilberedes hovedsageligt fra bunden af Emma, vores køkkenleder.
Foruden at have fokus på selve maden, har vi også fokus på at skabe en hyggelig atmosfære omkring måltidet, hvor vi har fokus på madmod og nysgerrrighed.
Mål for madordninger
- Præsentere børnene for forskellige nærende og varierede retter og derved lære at smage på forskellige ting
- At give børnene oplevelser ved at deltage i ” et pædagogisk måltid” som foregår i små grupper i et roligt og rart miljø
- Give børnene kendskab til forskellige råvarer
- Give børnene et kendskab til, hvor råvarerne kommer fra
- At børnene deltager i madlavningen – især i børnehaven
Tider for vuggestue og børnehavebørn:
- Morgenmad 6:30-7.15 (På Loppestuen)
- Formiddagsmad:
- Loppestuen: Kl. 8.15 for de yngste og kl 8.30 for de ældste
- Børnehaven spiser cirka kl. 9.00 på de forskellige stuer
- Frokost:
- Loppestuen: kl. 10.30
- Børnehaven: kl. 11.00/11.15
- Eftermiddagsmad kl. 14.00
Formiddagsmaden består oftest af nybagt brød med frugt eller grønt
Frokosten vil hovedsagelig bestå af:
- 4 x ugentlig - varm mad
- 1 x ugentlig – rugbrød m/ pålæg og lidt lunt af rester fra ugen, der er gået
Eftermiddagsmaden er meget varieret. det kan f.eks. være forskelligt brød med frugt/grønt, grød, pastasalat, bagt havregrød og meget andet
Til morgenmaden serveres mælk, mens vi til de øvrige måltider serverer vand.
Emma laver madplan for hver uge. Disse sendes ud på Aula til alle forældre og der hænges uge-madplan op for en uge af gangen rundt på stuerne
For mere information, læs vedhæftede!
Kontrolrapport. Sidste besøg: 2020